MUSIK COLLAGEMUSIK Girl Talk har komprimeret 50 års musikhistorie og skabt en af årets mest uimodståelige partyplader. Sjældent har en så radikal revolution været så skamløst underholdende. Af Peter Albrechtsen elkommen til musik, hvor alt kan lade sig gøre. Er der brug for suverænt trommespil? Så sakser du bare din favoritsolo fra din favorittrommeslager. Behov for en fængende melodilinie? Så napper du bare lige et omkvæd fra den single, du altid skråler med på, når du vågner under bruseren. Mangler der et møgbeskidt guitarriff som krydderi? Så har du jo flere hyldemeter gamle syrerock-vinyler, du arvede fra din far, da han gik på pension. Ovenstående er lidt af en tilsnigelse, men det er faktisk nogenlunde sådan, Girl Talk laver musik. Bag tøsenavnet gemmer sig den 27-årige Pittsburghener Greg Gillis, som med Feed The Animals har lavet sit opus fire. Hans virtuose puslespilsmusik består udelukkende af stumper og stykker af andres numre, og for hver udgivelse er mængden af samplinger eskaleret: På forløberen, Night Ripper, brugte han et dusin sange per nummer, men på det nye album er det samlede antal helt oppe på 300! Og det er ikke bare obskure skæ- UDEN LIGE V verter fra de støvede hylder hos den lokale pladebiks. Næh nej, efter at have dyrket eksperimentalmusik som teenager – den japanske støjguru Merzbow var efter sigende en ørenåbner – er Gillis gået hen og blevet det, han selv definerer som ’popentusiast’. Så musikken på Feed The Animals er spækket med toner, lyde og strofer, enhver vil genkende i hvert fald nogle af – uanset om man er til hiphop, heavy, techno, rock eller bare ren og skær pop. over guitarerne fra Radioheads ”Paranoid Android”, og pludselig får newyorkerens ”Roc Boys” en mørk, melankolsk tone, der giver hiphophustleren patos og pondus. Der er dømt inciterende kultursammenstød, når Britney Spears’ ”Gimme More” vrikker med numsen næsten side om side med Tom Pettys ”American Girl”. Og så skal man være mere end almindeligt alternativt tænkende for at finde på at blende Nirvanas ”Lithium” og DeeLites ”Groove Is In The Heart”. Respekt. Hvordan kan nogen tillade sig at lave en så radikal skive? Gillis dækker sig ind under amerikansk copyright-lovgivning, hvor mikrocitater åbenbart gerne må benyttes, hvis det ikke er til kommerciel spekulation. Og det kan man ikke anklage Girl Talk for – Feed The Animals kan denne måned downloades kvit og frit fra hans pladeselskabs hjemmeside. Kort sagt: En gratis invitation til årets hidtil bedste fest. Skynd dig. GÆT ET CITAT Pladen kunne såmænd snildt bruges som musikquiz: Gæt et citat! Det ville være musikhistorieundervisning af den mest skamløst underholdende slags. Især fordi det er kropumuligt at sidde stille, når Gillis slipper sine ustyrlige kompositioner løs. Man kommer uundgåeligt til at tænke på andre collage-milepæle som Beastie Boys’ Paul’s Boutique, Avalanches’ Since I Left You og DJ Ruptures Minesweeper Suite. Gillis’ gave er, at han – ud over at være specialist i at aktivere samtlige festmuskler – sammensætter de vidt forskellige bidder på en måde, så de ofte får ny betydning. Jay-Z rapper GIRL TALK Feed The Animals illegalart.net 123456 ”Det er kropumuligt at sidde stille, når Girl Talk slipper sine ustyrlige kompositioner løs.” RANDY NEWMAN Harps & Angels Nonesuch/Warner CULT OF LUNA Eternal Kingdom Earache/Target WILDBIRDS & PEACEDRUMS The Snake Leaf Label/A:larm MORGAN GEIST Double Night Time Environ/Playground NAS Untitled Def Jam/Universal MÖTLEY CRÜE Saints Of Los Angeles Eleven Seven/Bonnier 123456 MASSER AF SPRÆL I DEN GAMLE IRONIST Manden, der både lyder som og ligner Craig Finn fra The Hold Steadys gamle far, er tilbage. Slår man ’lakonisk’ op i en ordbog, finder man som regel et billede af Newman, og han svigter ikke her: over dixieland-jazz og Broadway-showtunes leverer den 64-årige en skarp og kort lille vittig perle. 123456 SVENSK TUNGROCK I TOPKLASSE Med dette femte album rykker Umeå-oktetten Cult Of Luna op i tungrockens superliga. Uanset om man er til Neurosis eller Mogwai, er der noget at nyde i de vidtfavnende metalliske symfonier på dette hjerneblæsende ambitiøse opus, der ganske passende er indspillet på en nedlagt galeanstalt. Klasse. 123456 123456 EKSOTISK VOKALAKROBATIK FRA SVERIGE Med god tid til rådighed laver den svenske duo etnisk åben musik med nik til sen Scott Walker, Siouxsies band Creatures og de mystiske bulgarske stemmer – blandt meget andet. Spændende og lidt frustrerende – Mariam Wallentin har en fascinerende stemme, der bare sjældent giver plads til noget andet. 123456 123456 ENDNU EN HYPER KEDELIG NAS-PLADE Stjernerapperen Nas repræsenterer alt det, der er gået i stå i hiphop-kulturen. Dygtig og prof, men satans safe rap, velgennemtestede musikalske formler og en kunstnerisk agenda, der primært handler om at dyrke sit ego og holde karrieren kørende. Forbavsende, at han overhovedet gider. OVERSKUDSNOSTALGI FRA TECHNOPIONER Den velrenommerede technomusiker Geist smider danserytmerne væk og genopliver sin ungdoms velproducerede technopop som Scritti Politti og Yellow Magic Orchestra lavede den i 1985. Det er ren nostalgi, men serveret med erfarent overblik, hyggelig varme og overdådigt overskud. DE ER IKKE DÖDE ENDNU De seneste år har der været mere fokus på trommeslagerens stivert og den groteske selvbiografi The Dirt, men Mötley Crüe lever skam i værste velgående: Dette er en rimelig veloplagt retur til 80’ernes glamguitarer og overgearede omkvæd. ”Motherfucker of the year”, som lømlerne så poetisk udtrykker det. Peter Albrechtsen Per Juul Carlsen Nikolaj Steen Møller Per Juul Carlsen Peter Albrechtsen Nikolaj Steen Møller FLEET FOXES SPIRITUALIZED WOLF PARADE MY BLOODY Fleet Foxes / Sub Pop Songs in A&E / Spaceman At Mount Zoomer / Sub Pop VALENTINE Jovist, 60’er-inspireret folkeDen mest maniske lydtosse i Canadisk rockmusik med store APHEX TWIN Selected Ambient Works 85-92 / Rephlex Her startede de store kunstneriske armbevægelser i 90’ernes engelske techno. En tiltrængt genudgivelse af flippede, drømmende, sfæriske lydlandskaber. RESPEKT PER JUUL CARLSEN 28 musik med flerstemmig sang, men godt nok også tilsat en hypermoderne og meget personlig tone – alt andet end gammeldags. den engelske rockverden, Jason Pierce, er tilbage med støjende guitarer, kor, strygere og blæsere i læssevis. Sonisk storhedsvanvid. kunstneriske ambitioner – fuld af poetiske tekster, overrumplende temposkift og opfindsomme arrangementer. Isn’t Anything og Loveless / Morr 17 år er gået siden irsk-englændernes sidste udspil, men nu genudgives klassikerne i remasterede versioner. Musik har aldrig lydt sådan hverken før eller siden. CITADEL TØJNUMMERET AUGUST 08 previous page next page